Find de rette løbesko

Bliv klogere på valg af løbesko
Hvis du er på udkig efter et nyt par løbesko, så findes der et hav af både kendte og ukendte mærker og forskellige typer af løbesko at vælge imellem. Du skal især være opmærksom på, om du har en bestemt løbestil eller ønsker produkter inden for et bestemt brand, som du måske har købt gennem længere tid. Nogle af de mest kendte mærker inden for løbesko er Adidas, Asics, New Balance, Newline og ikke mindst Nike.

Hvordan vælger du så de rigtige løbesko? For at kunne få mest ud af dine løbesko samt nedsætte risikoen for overbelastningsskader, er det vigtigt, at du kender din løbestil. Ens løbestil er den måde. hvordan din fod lander og sætter af igen under dit løb. Man arbejder med begreber som neutral løbestil, let til kraftig overpronering og supination, der også kaldes underpronering. Jeg vil kort gennemgå de forskellige løbestile, for at du måske kan gøre dig nogle tanker om, hvilken løbestil du anvender.

Supination: Løbere som anvender denne løbestil, løber på ydersiden af foden fra hælens landing, gennem rullet frem på foden til og med afsættet. Hvis du anvender denne løbestil, har du brug for en løbesko, der kompenserer for denne supination.

Neutral løbestil: Hvis du anvender en neutral løbestil, vil du lande på din hæls yderside, rulle frem på foden og kun en smule indad i dette rul. Dette er, hvad man kalder for en naturlig skridtafvikling. Hvis dette er den måde du løber på, har du brug for en neutral løbesko.

Let/moderat overpronering: De løbere, som har denne løbestil, oplever, at deres fod falder indad efter landing på deres hæls yderside og i det efterfølgende rul frem på foden. Løbere med denne løbestil har brug for en løbesko, der kompenserer for det lette fald indad fra landing til afsæt, hvilket en løbesko mod let overpronering typisk sørger for.

Kraftig overpronering: Løbere, der oplever, at deres fods naturlige proneringsbevægelse er så overdrevet, at deres fod knækker meget indad under deres løb, har brug for en løbesko mod kraftig overpronering.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvilken form for løbestil du har, kan du få foretaget en løbestilsanalyse i en specialbutik, hvor de vil undersøge din skridtafvikling. Ligeledes kan det være en ide at medbringe dine gamle løbesko, da medarbejderen så kan se, hvor du primært har slidt på dine løbesko. Dette viser, hvor din fod lander under dit løb.

Jeg køber for det meste mine løbesko hos Løbeshop.dk, der har et godt udvalg af forskellige løbesko, der supplerer disse fire forskellige løbestile, således at man kan få mest ud af sin træning og især undgå overbelastningsskader.